Drop-in "åben klubstue"

23. oktober 2018 21:58 , af Ernst Bührmann

Klubbens nye tiltag er en ugentlig mødedag fremover hver fredag mellem 16 og 18, hvor vi udnytter de nye klubfaciliteter til at holde kajaknetværket ved lige vinteren igennem.

Det er meningen bare at mødes for uforpligtende samvær til kaffe og kage (kaffe-mik), men der kan også bydes ind med forskellige indslag (kajak-temaer), som kan være af interesse i fællesskabet.

I klubstuen kan man også finde alternativ underholdning som: kortspil, skakspil, mastermind og forskellige raflespil med mere.

Tilmelding er ikke nødvendig, og hvis man har en ven, som er nysgerrig på kajakklub, er denne også velkommen.

Vi ses.